De fleste ved, at hvis man har smerter i ryg, arme eller ben, er det en god idé at få massage. Men ved du også at du kan få massage, hvis du har ondt i psyken. Altså tankerne og følelserne?
Healingsmassage er meget mere end fysisk massage. Når kroppen smerter, gør du ofte noget, for at få det bedre igen, men lægger du også mærke til når psyken er i ubalance, og hvad gør du, hvis den er? Ofte reagerer vi først, når kroppen siger så kraftigt fra, at vi måske næsten ikke kan bevæge os, eller måske ligefrem ikke kan få luft. Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler så tidligt som muligt.
Går du f.eks. rundt med en følelse af, at du ikke kan nå alle de ting, du gerne vil, eller når du aldrig de ting, der giver dig glæde, fordi du har for travlt med alle mulige nødvendige gøremål. Er der problemer på dit arbejde, eller er du egentlig ikke særlig glad for det du laver, men kun gør det for at tjene penge. Det kan også være, at det er ved at gå ud over parforholdet. Måske kører din hjerne på højtryk i et forsøg på at holde sammen på dig selv.
Disse psykiske belastninger vil på et eller andet tidspunkt sætte sig som en fysisk smerte, hvis du ikke gør noget ved det.
Healingsmassage kombineret med samtaleterapi kan hjælpe dig med at slappe mere af, give overskud, samt guide dig til at mærke efter, hvad der gør dig glad.