Rigtig mange døjer med angst. Det er svært at få dagen til at hænge sammen på en hensigtsmæssig måde. Angsten styrer din tankegang og din krops bevægelser, og angsten er selvforstærkende. Når du mærker de første symptomer, begynder din angst af forsvare dig mod mulige farer. Den kan få dig til at se de skrækkeligste resultater, hvis du gør det du skulle til at gøre. Du får måske ondt i maven, hjertet begynder at slå hurtigere, kroppen begynder at ryste, og du får måske en fornemmelse af at dine ben ikke kan flytte sig, eller måske ligefrem mister evnen til at bære dig.
Denne tilstand kan være svær at slippe, men jo mere du arbejder med angsten, accepterer at den er en del af dig, og langsomt lægger mærke til, hvornår og hvad angsten styrer, har du mulighed for at gøre noget ved det.
Det kan hjælpe at snakke med nogen, der ved hvad det handler om, og som ikke bare mener at du skal tage dig sammen og komme videre.
Samtaleterapi og healingsmassage kan måske være en måde og komme videre på. Det indebærer dog at du selv har lyst til at arbejde med angsten. For det kan være hårdt arbejde. Det handler om din fortid. Der er noget, der skal bearbejdes. Ved at bruge healingsmassage sammen med terapi, hjælpes kroppen og hjernen til at slappe af. Roen giver plads til at føle og tænke på konstruktive løsninger.